Reviews of the 10" / 7" / LP / 3" CD / shows 2000-2004:
reviews were added as we got them or in some cases, found them, which is the reason for the lack of chronology.


Wäldchengarten - Was Kommunikation 10"/...In preparation of machines to fall LP
Originating from the surrounding field of the Aalborg Noise Jihad the Danish Wäldchengarten project supplies our household with bass humming aggro ambient. The music on both releases creates a dark atmosphere, tense and oppressive. The laminar layers piled up in different distortion degrees, sometimes pounds one on the other a hooking rhythm in the background. Top class. [Yves / Auf Abwegen #34]

Wäldchengarten - ...In preparation of machines to fall LP
This nine-track LP is filled with pounding promise and a nagging sense of drama and melancholy behind its curtains... and so it goes on. Wäldchengarten are so torturously slow and unbearably heavy you're seriously got to be a little bit twisted to endure this more than once. Luckily, some of us are fucked in the head...[Merje Lõhmus (a.k.a. Mad Sister)/]

MP3, Fukk god
The Swedish renowned Fukk god netlabel have just now new release from: Uncomfortable Positions of me volslagen unknown Danish W?chengarten. Unknown is unloved, thus the proverb sounds. This is in advance release which listening to is more than landlord, especially then if you love masochistic electronic geluidsterreur a potje the genre of which your cat the shrieking curtains inkruipt. Not for sensitive oortjes therefore.
Forced Inquisition. open these short mp3 release in an ominous manner. A low demonisch gebrom zwelt on from my fragile computer loudly participants and abounds slowly in moaning feedback with from time to time gitaar(?), drone and percussion sounds of scouring metal. With that the tone has been put for the following three tracks which turn themselves in similar uncomfortable matter. Ideal as a short tussendoortje at your daily portie Merzbow.
[Bart the Paepe /] Note: This review was translated by babelfish.

Wäldchengarten: BeautyBoxer 3" Cd by Verato Project.
Also releases by Danish Waldchengarten have been reviewed before (Vital Weekly 265 and 338). Their music hoovers more in industrial music areas with noisy feedback pieces and distortion all over. But Waldchengarten can do more. 'I Bled For Days... But Now I'm Ok' starts out with a filmic intro - genre horror of course - and is a spooky piece indeed. They extend the ideas of industrial music into something that is still violent, aggressive and ugly, but at least
something is moving around here. [FdW / Vital Weekly]

Vital Weekly 338 / week 36 WALDCHENGARTEN - IN PREPARATION OF MACHINES TO FALL (LP by KFI) Waldchengarten is a Danish band with two boys, Lars and Dennis, who had a 10" out before (Vital Weekly 265). This LP takes off where we left them. Waldchengarten plays around with the idiom of good old industrial music. Noisy at times, but they incorporate much more. Guitar samples, scratches of sound, sheer silence (at the beginning of side b), piano sounds and concrete sounds. This makes this LP into a record that is downright nostalgia for the later 80s vinyl releases when the really daring musicians released LP's like this, aswell as into a solidly made record of the new millenium. It seems to me that these boys know what they want to do and are not interested in playing with the next hype. Industrial music for post industrial people. [FdW / Vital Weekly]

WÄLDCHENGARTEN: ... in preparation of machines to fall KFI Records | KFI 006 | LP
Wäldchengarten a collaboration between two Danish guys, Lars and Dennis, making industrial ambient in its more abrasive and challenging form. Their music is largely characterised by the roar of guitar drones, machines, reverberations of noises in the distance, harsh, abrasive noises up close, hypnotising loops, an isolated melody for acoustic guitar and all the gloom of the industrial cum post-industrial sensibility. Occasionally rhythmic, most of the tracks take on more abstract structures full of atmospheres, drones and shifting guitar textures. Featuring nine tracks of varying length (from 1 to 7 minutes and anywhere in between), the album explores some interesting ideas and enjoys a few moments where these ideas really shine through, creating some truly excellent work. Where this isn't consistently the case (for occasionally the tracks seem to get lost in their own noise and gloom aesthetic and lose their focus), on the whole it's a release perfectly suited for those with an industrial leaning. Nice work. [Richard di Santo + / / issue 59]

Second release for the Danish act Wäldchengarten, who has gained 2" with this "In preparation for machines to fall", but whose music hasn't changed much. We are in this time again for some calm noise and (improvised) accoustic recordings. Wäldchengarten seems to be fond of contrasts, and often mixes gritty, almost harsh soundscapes with a nice accoustic guitar, or ends a long stretched track with a traditionnal piano line. Never really harsh, he dwells quite a lot with high frequencies. The tracks are mostly scraping and very distorted, but the whole thing stay rather clam, reminding me of the early works by Aluminium Noise. Built around some accoustic clicks, objects knocked on each other and tiny field recordings, Wälchdengarten's music seems to be a random collection of these accoustic elements run through various effects and enriched with electronic, distorted blur. Sometimes emotional, but often just too random and foggy for me, "In preparation for machines to fall" is something that has nice texture, but whose tracks didn't work for me. Yes, Wäldchengarten has his own sound, and this is something that might be interesting to see live, but it doesn't render well on album, in my opinion.[ Nicolas june 8th ]

Vital Weekly nr. 265 / Week 10
WALDCHENGARTEN - WAS KOMMUNIKATION (10") This is one of those strange things which are hard to describe. Waldchengarten are one Dennis and Lars from Danmark who produce a two sides of heavily distorted music but then again remain on the edge of drone music with their distortions with a far away cry of a piano (or maybe the original source?) in the nearby distance. Very dark music and hardly ambient or industrial, this operates on it's own terrain. Rock music without drums, ambient without environment, industrial without fuzz. You catch my drift? Strange, but sort of alright. [FdW / Vital Weekly]

Wäldchengarten - Was Kommunikation?
Label: (KFI Rec.) Format: 10"
The epigram on "Was Kommunikation?" reads "If you ever discover what communication is, you'll be saddened, since you're really not making so much sense right now". Wäldchengarten's form of communication on this EP/mini-LP is fairly straightforward; big blasts of rising feedback and noise looping into waves of distortion, riding the crest of multitudinous effects pedals as whatever sound sources (they could be guitars and/or analogue synths but let's not make too many assumptions here) become somwhat redundant in the face of their downstream recursion inside the electronics. "Strategies For Making A Move" does this in spades; "Fuck You Because You Don't!" brings in some metal thwacking and relies more on the dynamic possibilities of tweaking those knobs in queasy directions; excoriating and purgative - just what the doctor ordered to drive those melodic Blues away, including the very idea of melody itself of course. The endless loop at the end is a nice touch too. "Sundays Are The Best?" is suitably slow and lazy, like the day in question it wanders slightly aimlessly, tinkering for a while with small drones, ponderous guitar figures and shuffly shakes and plinks. When the not unexpected shards of noise burst out of the speakers, they blow the cowebs away briefly before the lead into the closing "Stupid, Ignorant Woman", which signs off in furious looping style with a headache-inducing descending tone to conclude. Wäldchengarten love to make a big rumbling noise, to scrape the textures and stutters into cavernous slabs of sound which refuse to make themselves easy in any way. Naturally, the assumption that the record should be listened to at maximum volume seems assured of an affirmative "Pardon? What was that you said?"[ -Antron S. Meister-

10" - KFI 2001 - Limited to 300 copies

Wäldchengarten: : Was Kommunikation?
Tracklist: 1. Strategies for making a move, 2. Fuck you because you don't, 3. Sundays are the best?, 4. Stupid, ignorant woman
Wäldchengarten is a one man project from Denmark, and this looks like his first release ever. It features four tracks (but doesn't say which ones are on each side) in a nicely design sleeve.Wäldchengarten's music is a subtle mix between soft accoustic instruments (piano and guitar) with loud saturated noise. The recordings are pretty dynamic and enhance a lot of contrast between the melodic undertones of these tracks and the more chaotic and dirty elements. The general atmosphere of this disc bathes in melancholia and poetry, but the use of feedbacks and sudden outburts of saturation makes it more than just some little sad tracks of piano.The tempo of these arhythmics tracks is very slow, but they constantly change, and feature loops that don't stay for long. The whole thing is well recorded and enjoyable, but sometimes a bit difficult to fully "understand". In conclusion, I would qualify this of a good debut, that might appeal mostly to noise enthusiasts, and particularely to people who like the works of Aluminium Noise.
[ Nicolas, June 8th, 2001 ]

Wäldchengarten - Was Kommunikation? 10"
Limited on 300 copies, the design of the cover, the text on the inlayer, it looks al very promising. But the music must convince us.
And there they must work on. Not that it's al bad, but the long soundscapes can not hold our attention. The up building is not thrilling and the drones are overdone.Sometimes guitar drones & scapes can create thrilling music, sometimes not.[L'entrepôt]

Wäldchengarten are a Danish duo whose work traditionally mixes destructo-snippets of recognisable instruments, indefinable rumbles and power electronics. The lathe-cut Six Silver Bullets (KFI 04 7") does not combine these elements (as they did on the previous release) so much as it slides between them, sounding alternately like Mesmer warming up before a gig, a distorted tape piece based on Kraftweks "Autobahn" sound effects, an MSBR drilling for teeth in an echo chamber. [Byron Coley, The Wire, May 2002


Under Byen - Remix Album 2004
[...] Den balance mellem lyset og mørket, Forsberg fejler i at finde, lokaliserer Wäldchengarten imidlertid ubesværet i deres remix af ”Om Vinteren”. Her er Sennenvaldt ganske vist helt ude af billedet, men til gengæld løfter de nummerets strygere og blæsere for at spille dem ud mod en bund af mørke, sugende basfrekvenser, statisk knitren, skrigende guitar og kølige lydeffekter. Da det hele kulminerer hen mod slutningen for brat at blive afbrudt og starte forfra i en anderledes klar, ren form, er man gået i knæ af respekt. Efter det bliver Puzzleweasels ellers glimrende illbient- og jungle-påvirkede take på ”Lenin” ikke så meget andet end en velsmagende dessert.

Remix Album 2004 er en skizofren og ikke helt pletfri affære, lad dét stå klart. Men det er omvendt også en remix-lp, hvor alle de involverede tydeligvis arbejder med at få et stykke kunst – ikke blot et kontraktopfyldende volumen – ud af eksperimentet, og derfor er niveauet ualmindeligt højt. Kun Mikael Simpson, Wäldchengarten og til dels Sofus Forsberg formår at rage op i et niveau, hvor Under Byen selv måske kunne lære noget, men selv pladens blindgyder har trods alt et pænt format, og uanset hvad kan det bestemt lønne sig at slå til, før pladens begrænsede oplag er udsolgt. [Steffen B. Pedersen /]

Roskilde 04: Wäldchengarten - nuklear baggrundsstråling
Blæsten blev om muligt endnu mere intens, da danske Wäldchengarten slap sin elektroniske orkan løs på Campingscenen. Hvor der før blot var forbipasserende vindstød, var der nu en massiv koldfront af højfrekvente lydbølger. For egentlig musik var der ikke tale om. Og egentlige rytmer heller ikke. Besynderligt nok dannede der sig alligevel en vaklende klump mennesker i mudderet foran scenen.

Hvad der præcis tiltrak dem, er svært at sige. Der blev løftet en ikke helt undseelig mængde øjenbryn, da den tonstunge lydmur dukkede rullende op - kun for kontinuerligt at bryde sig selv hen over hovedet på det måbende/stenede publikum. Et sonisk monster, umulig at standse, der tramper alt ned på sin vej mod sanserne. Og det var meget vel hvad Wäldchengarten havde i tankerne. For duoen har for længst konstateret, at regler og rammer er som sendt fra helvede, mens den langsomt rystende støj-ambient er den hellige vej frem.

Kun få steder i de 45 minutters støjende sfære anede man spor af regelmæssigheder. Bittesmå pseudobeats manifesterede sig via en tungsindig bas, men ikke nok til at en egentlig rytme kunne vedtages. Netop derfor forblev hele koncerten et teknologisk tjørnekrat og sanserne og indlevelsen nøgne som nyfødte. Arbejdere ved et atomkraftværk, eller andre tilsvarende industrier, ville muligvis kategorisere koncerten som en næsten perfekt gengivelse af farlig baggrundsstråling.
[Arko Højholdt /]

Wäldchengarten: Beauty Boxer (mini-cd, Verato Project, 2004)

Dette forår præsenteres der ikke mindre end to udgivelser fra nogle af hovedprojekterne under det nu Århus-baserede Noise Jihad-banner. På trods af, at de er samlet i det samme forum, er det garanteret, at disse to udgivelser stort set ikke kunne være mere forskelligartede.

Wäldchengärtens Beautyboxer er udgivet på et underselskab af det tyske avant/noise-selskab Suggestion Records, nemlig Verato Projekt, der har specialiseret sig i at lave cd-r-udgivelser i eksklusive oplag. Med sin flotte metalæske, sit håndnummerede insert og sit novellefragment af Wäldchengartens Lars Hansen er denne udgivelse ikke nogen undtagelse.

Traditionen tro akkompagneres denne udgivelses fem numre nemlig af en tekst, der er med til at indkredse og etablere musikkens tema og stemning. I dette tilfælde kredser teksten omkring en person, der føler sig forsmået og fremmedgjort fra - og muligvis forladt af - en person, som vedkommende er forelsket i. Således får man intet konkret at vide om situationen i teksten: Man må gætte sig frem via hentydningerne og hente de yderligere forklaringer i musikken.

Denne tekst underbygger dog samtidig numrene, der, via deres ganske organiske udtryk, bygger videre på den stil, den oprindeligt aalborgensiske duo, der består af brødrene Dennis og Lars Hansen, for alvor markerede sig med på albummet …In Preparations of Machines to Fall (2002). Ep’ens fem numre, der er det til dato skrøbeligste fra brødrene, tager sig ud som endnu et skridt bort fra gruppens udgangspunkt i støjen. Duoen bruger dog stadig støjen som et vigtigt element, om end med en langt mindre ekspressiv, men i stedet mere afdæmpet og stemningsskabende betoning. Nu fokuserer musikken i langt højere grad på at skabe en ulmende og trykket stemning, der emmer langt væk af afsavn og fravær, via evigt forskudte fragmenter af manipulerede real- og instrumentallyde. Hist og her dukker der også små halvrytmiske tiltag – som guitarriffs eller knitrende glitches – frem af det ellers omsluttende, evigt bevægelige lag af tågede klangflader.

Med sin symbiose mellem tekst og musik bliver Beautyboxer et rigtig vellykket værk, der viser Wäldchengarten fra en langt mere indadvendt og stemningsfortættet vinkel end normalt. Dermed er ep’en at betragte som det hidtil mest helstøbte og vellykkede projekt fra duoen hidtil.

Med disse to udgivelser viser Noise Jihad, at de kan og vil langt mere end deres udgangspunkt i harsh noise-scenen kunne antyde. Selvom de to ep’er er så forskellige i deres æstetik, som de er, holder de begge så rigeligt vand og viser på hver deres måde både en vilje og en evne til at udfordre lytteren. [Morten Bruhn / Geiger]

Lyd + Litteratur på scenen 2 22/10 2003
[...]Aftenen blev afrundet med den absolutte antitese til Jensens & co.’s legesyge. Duoen Wäldchengarten præsenterede dystre, iskolde lydflader og grumt murrende maskinrumlen, der på sin egen uhyggelige facon var den perfekte kulisse omkring Haun Nielsens intenst fremførte fortælling om en unge kvindes eskalerende psykiske sygdom. Efterhånden nåede musikken brutale højder, og der blev tyndet en del ud i det ellers lydhøre publikum. Men gennemført
performance og et bevis på, hvor langt man kan nå rundt med den rette kombination af ord, oplæsning og musik.
[...] [Ole Rosenstand Svidt / Gaffa]

Martin Halls Inskription nyopført 11/9 2003
Wäldchengarten revitaliserede skandaleværket fra 1983 i Århus – med bevingede ord fra ophavsmanden.
[...] Så var det tid for de helt unge at tage over. Som Martin Hall tidligere har fortalt til, var der ingen pointe for ham og aftenens arrangører i at genopføre "Inskription" og dermed dvæle ved fortiden. I stedet havde man ladet den unge århusianske electronica-duo Wäldchengarten bearbejde originalmaterialet på samplere og andet teknik og således give værket en nutidig drejning. Wäldchengarten gik under overskriften "Transkription" til opgaven med stor entusiasme og var – heldigvis – hverken overdrevent respektfulde eller det modsatte over for det originale værk. I starten kunne man tydeligt genkende forlægget, men hvad der hos originalen langsomt udviklede sig til et støjorigie, blev her nærmest suget ind i en mere meditativ malstrøm af mere drømmeagtig karakter, som videre blev understøttet af den flotte bagscene-grafik og diskret guitarspil. Enkelte ekstremt gennemtrængende hyletoner mindede om forbindelsen tilbage til den kradsbørstige original, og det var fint nok, men ellers holdt Wäldchengarten sig klogeligt fra den letkøbte og alt andet end kontroversielle effekt det ville have været bare at støje uhæmmet løs.
Skandale var der således ikke rigtig noget af, men det var der vel heller ikke nogen, der havde forventet, nu der på forhånd havde været talt så meget om arrangementets karakter modsat for 20 år siden. Til gengæld var der masser af både tankevækkende og underholdende ord og fin, nutidig elektronisk musik. En vederkvægende afslutning på en ellers trist dag. [Ole Rosenstand Svidt / Gaffa]

Wäldchengarten - ...In preparation of machines to fall LP (KFI)
Siden 1999 har Wäldchengarten – som består af brødrene Lars og Dennis Hansen – stille og roligt raffineret et personligt udtryk, som primært har sit udspring i noise-scenen, men også fra starten har rummet træk fra såvel ambient som postrock og electronica, over en mindre række udgivelser i begrænsede oplag. Nu ikke at der har været det store at raffinere som sådan: Allerede ep’en Was Kommunikation (2000) viste et projekt, der allerede havde fundet sine egne ben at stå på med en musik, der balancerede hårfint mellem repetition, fremdrift og dvælen – mellem harske støjudladninger, fine melodimønstre og lavmælt lydkunst. Det eneste store spørgsmålstegn, der stod tilbage, var nærmest, om projektet kunne bære et helt album. Om duoen – med dens enkle, stærke ingredienser – ikke stille og roligt havde defineret et så fast spillerum omkring sig selv, at den ville løbe tør for spændstighed og idéer over så megen spilletid.

Denne tvivl har Hansen-brødrene imidlertid i dén grad gjort til skamme med …In Preparation of Machines to Fall. Ganske vist er det det samme maskineri som altid (en skønsom blanding af elektrisk guitar, digitale redigeringsprogrammer, analog elektronik og diverse legetøjsinstrumenter) der præger lydbilledet, ligesom kun fraværet af tidligere tiders frontale noise-angreb skiller albummet ud fra resten af diskografien – men ikke desto mindre har Wäldchengarten skabt et album, der i dén grad kan bære dets spilletid.

Som på gruppens foregående udgivelser ledsages pladen af en short story, der tematiserer dens indhold – i dette tilfælde en tekst om at opgive sin identitet og synke ind i sin egen væren. På overfladen en ledetråd, der synes at stå i kontrast til titlens antydning af et industrielt omdrejningspunkt for udgivelsen – og så alligevel. For selvom der ganske vist er noget industrielt over pladens udtryk – andet kan vel næsten ikke være tilfældet, bandets noise-baggrund taget i betragtning - er det ikke en futuristisk, nådesløst frembrusende æstetik, der bærer udgivelsen. Tværtimod, faktisk. Pladens projekt er hverken ekspressivt, refleksivt eller programmatisk – det er organisk. Med improvisationen som grundprincip aktiverer brødrene maskinernes og instrumenternes lydlige fylde, lader den udvikle og nuancere sig til forskelligartede bristepunkter og derefter ”falde” – dø hen. Præcist ligesom en urt, en krop eller for den sags skyld en maskine. Der er tale om en eksistentiel musik, der ikke bruger tid på at kommentere, hvorfor og hvordan den er det – den er det bare. Deraf den følelse af skrøbelighed, af intensiveret nærvær, der løber igennem de 10 skæringer – selv når støjen er tykkest og de spredte melodifragmenter står klarest frem. Hver eneste tone og frekvens forholder sig til ophøret og / eller sammenbruddet – men brænder dermed også så meget desto mere igennem.

Netop denne intensitet medfører også, at det, der nemt kunne være blevet en ørkesløs opvisning i forstyrret ambient, konsekvent bevarer en gennemført spændstighed. Hvert eneste element på pladen betyder både alting – og ingenting. Det er en uundværlig del af en velsmurt, afrundet proces. Udover den sarte, søgende guitarmelodi i ”Soilent Green” og et Tortoise-agtigt motiv på ”20.000 Fps” er der intet på …In Preparation of Machines to Fall, der på dén måde hægter sig fast i éns musikalske langtidshukommelse. Men værket gør. Albummet sker for én – og dét er vel noget af det bedste, man i det hele taget kan sige om en plade. Men ikke på den måde, at man kan skille det ad i gode og mindre gode bidder, man derefter kan causere over i timevis til venner og bekendte – dét ville også være for nemt. Snarere udgør pladen et eget lydunivers, der først suger én ind i sig gennem et raffineret spil mellem suspense og forløsning, melodi og støj, stilhed og volumen – derefter holder én fast i en besynderlig fortrolighed, hvis kerne ikke sådan lige lader sig definere. Måske fordi den netop er organisk – fordi den ikke skal forklares.

Man er naturligvis nødt til at gøre det alligevel. Man er nødt til at omtale den måde, hvorpå ”Just Checking”, gennem en lavmælt brummen, fjerne toner og tungt rullende loops, smukt tæller sig igennem sin varighed. Man skal nævne den sublime kontrast mellem nedmixet støj og nænsomt guitarspil, der gennemsyrer den korte ”Soilent Green”. Man må kommentere den bevidste ophobning af elektroniske og elektriske støjkilder på ”Messyspot”, der ganske vist må virke frygtindgydende på visse ører – men som også hele tiden truer med at fade ud i ingenting, hvorved den mindre bliver brutal end sårbar. Men på en måde burde det ikke være sådan. Kald det en fejl ved sproget: Det er dømt til at beskrive. Lyden kan i langt højere grad nøjes med at være det, den er – og …In Preparation of Machines to Fall har egentlig ikke brug for at få ord med på vejen.

Dermed ikke sagt, at Wäldchengarten på dén måde har begået en udødelig klassiker. Al musik forholder sig vel i én eller anden grad til de samme processer som Hansen-brødrenes – og meget excellerer dertil på helt andre felter. Men duoen har ikke desto mindre lavet en plade, der står frem med en sjælden renhed, styrke og eventyrlyst – og ikke mindst: Med en egensindig perfektion.
[Steffen Baunbæk Pedersen / Geiger / 2003 /]

Wäldchengarten - Six Silver Bullets - 7" - KFI.
Duoen Wäldchengarten, som debuterede sidste år med 10"-udgivelsen Was Kommunikation?, kan trygt betegnes som ét af landets mest lovende elektroniske projekter lige nu. Lars og David Hansen har, med udgangspunkt i sammenslutningen Aalborg Noise Jihad, lynhurtigt udviklet et temmelig raffineret udtryk, som i grunden - selv om den harske larm stadig spiller en stor rolle i lydbilledet - har mere til fælles med Goodiepal end Merzbow. Allerede på Was Kommunikation? viste de to længere kompositioner en gruppe, der var ved at brygge noget unikt og fascinerende sammen ud fra grundingredienser som dark ambient, noise og minimalistisk kompositionsmusik. Dette udtryk udbygges og forfines blot på Six Silver Bullets - en smuk og gavmild udgivelse på gennemsigtig vinyl, der endda indeholder en både søvngængeragtig og morbid short story på inderopslaget. Musikalsk snakker man virkelig om miniaturer her: De seks numre, der spredes ud over de to sider, er i sagens natur korte og stramme - essenser mere end egentlige kompositioner. Men der er tale om både kraftige og vanedannende essenser: Kun ét sted bevæger duoen sig ud i et forholdsvist éndimensionelt støjangreb, som forløbsmæssigt dog absolut er på sin plads. Ellers får man en række dybe og nuancerede collager, der ubesværet - og med en skarp sans for timing - kombinerer forstyrrede atmosfærer, repetitive psykedeliske guitarmotiver og scramblede melodistumper med horisontale loops. Og det på en måde, så der opstår sugende og suggestive lydmalerier, som er præget af en dyb detaljerigdom. Ikke desto mindre er det skitser, man aldrig får lov til at hvile i over længere tid - og ligesom i den medfølgende historie lægger Wäldchengartens musik sig overordnet til rette i krydsfeltet mellem den euforiske drøm og det nerveflænsende mareridt. Six Silver Bullets er elektronisk lydkunst af betragtelige dimensioner - og når man tænker på, hvor "grøn" gruppen stadig er, udviser den et næsten uhyggeligt potentiale. Der er i hvert tilfælde tale om seks sølvkugler, der er for gode til at placere i kraniet på en hvilken som helst tilfældigt forbipasserende varulv.
[Steffen Baunbæk Pedersen / Geiger / 2002 /

Wäldchengarten: Was Kommunikation? 10" (KFI Rec.)
Efter en hurtig, internationalt succesrig spurt i start-90'erne i form af Leætherstrip og Psychopomps har den grænseoverskridende del af Aalborgs elektroniske miljø stort set holdt lav profil i det seneste årti. Sidste år blev denne tilsyneladende stilhed dog brudt på overbevisende vis med en yderst vellykket compilation, opkaldt efter sammenslutningen Aalborg Noise Jihad, som rakte fra forstyrret ambient med Marquis Konspirator og Luca Brasi's Revenge til frontal larm leveret af Kummerlige Forhold og MaaletHelligerMidlet 666. Fra samme miljø kommer nu Wäldchengarten, bestående af brødrene Lars og Dennis Hansen, som med denne 10" overbevisende understreger, at den hellige krig først lige er begyndt. EP'en består af fire titelløse numre - to længere kompositioner og to korte støjangreb - som udviser en klar påvirkning fra avantgardistiske selskaber som Mille Plateaux og SND, men ofte også trækker på gotiske stemninger og repetitionsteknik lig 60'ernes og de tidlige 70'eres Steve Reich. I de lange numre munder dette ud i et særdeles personligt, raffineret og cinematisk udtryk, der ubesværet spænder fra det lyriske og sarte til det brutale og støjende, mens de korte er og bliver forløsende angreb på krop og sjæl. En bemærkelsesværdig udgivelse fra et projekt, som godt kunne bære et markant debutalbum.
[Steffen Baunbæk Pedersen / Geiger #2 2001]